På Business.dk kunne man idag læse om Køge Kommunes byggeplaner for fremtiden. Byen, der i dag har cirka 57.000 indbyggere, forventer at de nye planer vil øge befolkningstallet betragteligt. Her er et udsnit fra artiklen: "Midt i finanskrisen står Køge over for et sandt boom: De kommende år skal kommunen knap 40 km syd for København bygge for 10-15 milliarder kroner. Planerne omfatter tre store klumper, som vil øge folketallet mærkbart fra de nuværende 57.000, hvoraf omkring 35.000 bor i selve købstaden med rødder i 1100-tallet. I bykernen har kommunen og Realdania-fonden siden 2009 arbejdet på at udvikle tre områder på i alt 240.000 kvadratmeter - eller godt 33 fodboldbaner - tæt ved banen og på en del af havnen, som gradvist skal flytte. Dét projekt – døbt Køge Kyst – omfatter byggeri for rundt regnet seks milliarder kroner frem til cirka 2030. Heri indgår 1.500-1.600 boliger, et nyt kulturhus og biografcenter samt 4.000 arbejdspladser fordelt på kontorer og en masse nye ...